Film skal ses i sofaen foran fjernsynet.
Også de premiereaktuelle af slagsen. I hvert fald hvis det står til TDC og deres datterselskab YouSee, der fremover vil gøre det muligt for deres kunder at se premiereaktuelle biograffilm med et klik på fjernbetjeningen. »TDC og YouSee sidder med 250.000 hjemmebiografsæder. Det er flere end i de danske biografer tilsammen. Dem vil vi gerne tilbyde et ordentligt indhold i form af premierefilm«, siger vicedirektør i YouSee Ulf Lund. I dag kan TDC og YouSees kunder, der får tv via bredbånd eller kabel-tv og har en digital boks, allerede leje film og se dem direkte på deres tv.





























