Spansk kulturliv er i fare efter sparepakke

Lyt til artiklen

Kommentarerne hagler nådesløst ind som kanonkugler mod et i forvejen synkefærdigt vrag på et oprørt hav.

Dyrere billetter til kultur og forlystelser i Spanien som led i endnu en drastisk spareplan fra regeringen kan være dødsstødet til det vaklende kulturliv i det kriseramte land. LÆS ARTIKELSpanien hæver moms i ny kriseplan »Denne branche vil dø«, siger præsidenten for det spanske filmakademi, Enrique González Macho, til avisen El Periódico. »Dette er det sidste spadestik i begravelsen af vores musikliv«, lyder ordene fra præsidenten for pladebranchens organisation, Antionio Guisasola i El País. Til samme avis sukker Emilio Santamaría, formand for teknikere på teatret og ved filmproduktion: »De giver os ikke engang plads til at skrive vort testamente«. Højere moms De mange begravelsestaler skyldes den spanske regerings beslutning om at hæve moms på salg af billetter til kunst, kultur og forlystelser med i gennemsnit tre procent fra 18 til 21. Loven træder først i kraft 1. september for ikke at ramme de turister, der er en alarmerende stor del af publikum til kulturlivet i Spanien. Eksempelvis var 70 procent af deltagerne i den store musikfestival, BenicÀssim ved Valencia, i denne weekend fra udlandet. Når de er draget hjem igen til efteråret, bliver det dyrt for spaniere at tage en tur i eksempelvis biografen. Momsen på biografbilletter stiger nemlig fra 8 til 21 procent, fordi biograferne hidtil har haft en indirekte kulturstøtte i form af lav moms. Når det slutter, vil mange biografer lukke, forudser filmbranchen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her