»Jeg siger altid tak, lige inden jeg falder i søvn. Tak for at Olivia ringede. Tak for at det og det gik godt. Også nogle gange, når jeg er på vej ind til et kompliceret møde. Og jeg siger tak for, at jeg går glad ud fra mødet«.
»En pige, jeg gik i klasse med, sagde til mig, da jeg var ung: Du skal ikke prøve at virke så klog, det kan fyrene ikke lide. Hahaha, det havde jeg kun en hånlig latter tilovers for. Men det var jo lidt rigtigt. Nu bliver feministerne nok sure. Men jo ældre man bliver, jo mere opdager man, hvor stor forskel der er på kønnene«.


























