Der er stilhed før stormen denne køligt solbeskinnede lørdag morgen på Place de Brouckère.
Luften sitrer af en forventning, den gamle plads ikke har kendt, siden Jacques Brel sang om sine bedsteforældres glamourøse promenader midt i Belgiens hovedstad. Nu om dage er Bruxelles mest kendt for den regering, der stadig ikke er blevet til noget – i dag efter 500 dages surrealistiske forhandlinger, som ingen fatter en brik af – eller for de uendelige krisemøder om euroen, som også i den forgangne weekend gik deres deprimerende gang få kilometer fra centrum. Men denne lørdag er det alt sammen ligegyldigt for de hårdt prøvede belgiere i alle aldre.


























