Iransk-amerikansk instruktør: Jeg kan ikke prutte, uden at det er politisk

Hun har lige haft en drøm, da telefonen ringer, og vi taler sammen med over 9 timers tidsforskel mellem Los Angeles og København.

»Jeg drømte om Werner Herzog«, siger hun om den berømte tyske filminstruktør, »og i drømmen fortalte han mig, at han foretrækker at være kammertjener snarere end konge. Det var bare en drøm. Ligesom når man drømmer om en alligator i en pelsfrakke«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her