Jeg ville blive sindssyg, hvis jeg så et spøgelse. For hvis spøgelset findes, er alt muligt. Vampyrer, zombier, Djævlen, Gud. Alle naturlove ville være ophævet, og alt, hvad jeg vidste om verden, ville blive afsløret som en løgn. Jeg ville ikke vide, hvordan jeg skulle indlede min næste sætning.
Så jeg har aldrig forstået, hvordan folk i gyserfilm bare uden videre kan gribe til våben og gå i kamp mod væsener, som de et øjeblik forinden regnede for fabeldyr. Hvordan kan revisoren forlade sin verden af tal for i næste nu at lade sit haglgevær og sige: »Eat this, you slimey mother fucker«?




























