»Jeg er klemt fast. Jeg kan ikke bevæge mig. Mit ansigt er presset ned mod jorden, sand og sten kradser sig ind i min hud, og min mund er fuld af støv. Mine ben er låst, filtret ind mellem andre ben, der holder mine i spænd. Jeg kan ikke se, der er helt mørkt. Jeg kan ikke skrige, for jeg har ingen luft. Min torso bliver mast, af en, to, måske endnu flere andre tunge kroppe, der ligger oven på mig og holder mig nede. Det eneste, jeg kan, er at høre. Høre råb, sang, fest. Høre Eddie Vedders stemme og musikken, der spiller videre. Endnu et nummer og endnu et. Mens folk dør«.
Velkommen i Radiobiografen.


























