Hvis bilen i 1970, da Roland Barthes skrev sit essay om Citroën DS, var »så godt som den perfekte ækvivalent til de store gotiske katedraler«, hvad er den så i dag, i iPhonens tidsalder, hvor de håndholdte, perlehvide rektangler uden tvivl har overtaget rollen som Barthes’ magiske objekter?
Den er tilsyneladende sakket agterud ikke bare som frontløber inden for teknologiske landvindinger og designmæssig perfektion, men er også blevet direkte etisk uforsvarlig for i hvert fald de byboere, der har mulighed for at tage metroen, når de skal nogle steder hen.




























