Hvis noget ikke er i stykker, skal man lade være med at reparere det, siger man. Og man siger også, at man ikke skal ændre opstillingen på et vinderhold.
Så set i det lys og med nejhatten trukket godt og grundigt ned om de sommersolskoldede øren burde det være en aldeles rædsom idé med en ny kommentatortrio til de nu fra start til slut-lange transmissioner fra Tour de France. For Jørgen Leth, Dennis Ritter og Rolf Sørensen gør det jo så udmærket med deres kombination af mytologiseren, ekspertise og erfaring.


























