Selv om Peter Aalbæk Jensen tilsyneladende har vakt stor harme i Sverige med sine udtalelser om sexchikane, så er filmselskabet Zentropas samarbejde med den svenske filmby Trollhättan ikke i fare.
Det vurderer Zentropas administrerende direktør, Anders Kjærhauge oven på historien om, at filmstøtteselskabet Film i Väst fremover vil have Peter Aalbæk Jensen fjernet fra alle film, som svenskerne er involveret i.




























