Tidligere elever på Zentropa kan ikke genkende det billede, der er beskrevet i medierne de seneste uger om filmselskabet.
Blandt andet Politiken har dokumenteret årtier med en ydmygende og krænkende arbejdskultur i Zentropa, initieret af stifteren og tidligere direktør Peter Aalbæk Jensen. Ni tidligere ansatte har berettet om blandt andet befamling af bryster, smæk over skrivebordet, seksuelle ydmygelser på scenen til julefrokosten og stønnelyde i øret, mens man talte i telefon. De ni kvinder havde været ansat i såvel elevstillinger som producere eller i administrationen.


























