Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Kultklassiskeren 'Freaks and Geeks' er stadig bumset, pubertær og armsvedslugtende akavet. Det er skønt

Lindsays forældre er ikke glade for det slæng af , som deres lille pige er begyndt at hænge ud med. De så hellere, at hun brugte sin tid med den gudfrygtige nabopige, Millie, der altid laver sine lektier til tiden.
Lindsays forældre er ikke glade for det slæng af , som deres lille pige er begyndt at hænge ud med. De så hellere, at hun brugte sin tid med den gudfrygtige nabopige, Millie, der altid laver sine lektier til tiden.

Åhh, det er så herligt kikset. Så tåkrummende pinligt. Så bumset og pubertært armsvedslugtende akavet. Livet som teenager, forstås. Vi har alle været der, og når man (gen)ser ’Freaks and Geeks’ – Judd Apatow og Paul Feigs kultklassiker af en serie fra 1999, der nu kan streames på Netflix – er det som at hoppe i en tidsmaskine tilbage til gymnasietidens sammensurium af eksistentielt vokseværk og præstationsangst. Oplevelsen sidder stadig i kroppen.

I ’Freaks and Geeks’ møder vi en broget flok af outsidere på en high school i Michigan i start-80’erne. Storesøster Lindsay (Linda Cardellini) hører til i gruppen af freaks. Hun er ellers en dygtig studerende og god gammeldaws pæn pige, men den slags giver ikke mange point, hvis man gerne vil være cool. Så sammen med alfahan Daniel (James Franco), følsomme Nick (Jason Segel) og potrygende Ken (Seth Rogen) pjækker hun fra skole, ryger cigaretter og gør i det hele taget et gævt forsøg på at skille sig ud fra den hob af konforme lektieafleverende lemminger, hun for alt i verden ikke vil slås i hartkorn med.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her