Filmfolk fortæller om deres yndlingsscene i film eller på tv. I dag: Sarah-Sofie Boussnina om 'Stranger Things', sæson 2, episode 9, 'Porten':
Dustin træder ind med frisure og butterfly i den store disco-pyntede festsal fyldt med svævende lyseblå balloner. Et fantastisk 1980’er-drømmeunivers, hvor alt glimter, og alle danser, indhyllet i Cindy Laupers soundtrack, som passer så godt til. Han finder drengegruppen. Der er noget rørende over deres følsomme spændthed. En efter en smutter de ud på dansegulvet.


























