0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stemningsfyldt amerikansk noir savner skygger i det snehvide landskab

Taylor Sheridan fuldender sin trilogi om USA’s frontier som eksistentiel losseplads.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En død ung indianerkvinde i sneen og en barket jæger med lig i lasten og dramaet i 'Wind River' kan tage fart.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sne og stilhed. Det er alt vi har tilbage«, siger sheriffen i Wind River, som er navnet på et indianerreservat i den amerikanske delstat Wyoming.

Der er ikke mange mennesker, der har lyst til at bo i Wyoming, som er USA’s mindst befolkede delstat. Naturen er for barsk, og ikke mindst om vinteren er det et hvidt helvede, der gør tilværelsen til en overlevelseskamp med missende øjne. Men her har man altså placeret indianere i reservater. Nærmest uden for lov og ret, for som Taylor Sheridan fremstiller det, råder sheriffen kun over en håndfuld betjente til at kontrollere et område på størrelse med Rhode Island.

Så der er langt mellem mordene og voldtægterne, ikke i tid men i afstand. Sne og stilhed i vidtstrakte arealer mellem de mange udbrud af primal vold, der synes at ventilere for det psykiske overtryk, der følger af indædt kamp mod natur og uretfærdighed her i det ufrivillige eksistentielle eksil. Hvert år forsvinder mange indianske kvinder i USA, og få af sagerne bliver opklaret, fortæller filmens efterskrift.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«