0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DR-chef spår om Eurovision-chance: Vi skiller os ud

Med nummeret "Higher Ground" har Danmark en god chance ved Eurovision, vurderer DR's underholdningschef.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når Eurovision afholdes til maj i Portugal, skal 33-årige Jonas Flodager Rasmussen forsøge at gøre Emmelie de Forest kunsten efter og hive det europæiske trofæ hjem til Danmark med nummeret 'Higher Ground'.

Og det har han en relativt god chance for, mener Jan Lagermand Lundme, der er underholdningschef i DR.

»Vi går efter en plads i top 10. Det er ikke nogen hemmelighed«.

»Jeg tror på det, men man kan selvfølgelig aldrig vide. Men jeg tror, vi har en god chance med den her sang, fordi den skiller sig ud, og den er markant«, siger han.

Sang med nordisk aftryk

Nummeret 'Higher Ground' er inspireret af sagnet om vikingen Magnus Erlendsson, og forud for sejren lørdag aften i Dansk Melodi Grand Prix optrådte 33-årige Rasmussen også i et vikingeinspireret sceneshow med skumsprøjt og bølgegang.

Netop den nordiske arv håber Jan Lagermand Lundme, at resten af Europa tager godt imod.

»Vi har ikke før prøvet at sende en sang afsted med sådan et nordisk udtryk. Jeg synes, den her sang kan noget. Han (Rasmussen, red.) har et stærkt udtryk, og det er en stærk sang«, siger underholdningschefen.

Nu begynder forberedelserne til Eurovision, der afholdes i Lissabon i Portugal til maj.

»Nu skal vi have gjort nummeret fuldstændigt klar til Eurovision, og vi skal have kigget på, om der skal laves nogle ændringer. Men umiddelbart tror jeg, at det her udtryk er det rigtige«, siger Jan Lagermand Lundme.

På en andenplads til melodigrandprixet endte 17-årige Anna Ritsmar, mens svenskfødte Albin Fredy løb med tredjepladsen.

ritzau

Annonce