Han har dansk presses, nej, dansk publicismes, syrligste tunge, sarkasmen er hans våben, både som skribent på formelt tryk og på sociale medier, som programchef på Radio24Syv, som forfatter og som filminstruktør. Findes der tegn på dobbeltmoral, på bekvemme undvigelser, er Mads Brügger sat i verden for at spidde dem, for at hænge dem til tørre.
Og sagt med lidt af en sørøverkliché tager han ingen gidsler. Det er det rene snit på tværs af drøbelen hver gang. Der, hvor smerten og hykleriet projektilsprøjter ud til skræk og advarsel.




























