Krigsflyvningen befriede en gruppe kvinder fra deres stereotype kvinderoller i et kønskonservativt USA. Bagefter blev de fyret på gråt papir - uden tak eller veteranstatus, skriver Bo Tao Michaëlis om program om kvindelige piloter i krig.

»Jeg elskede det. Jeg fløj«: Krigens kvinder svævede i skyen, hævet over et samfund uden ligestilling

Foto: Espresso Media
Foto: Espresso Media
Lyt til artiklen

Set i tv er Politikens daglige tv-klumme. Den skrives på skift af avisens anmeldere og journalister og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning. I dag skriver Bo Tao Michaëlis om ’Kampfly og bombemaskiner - kvindelige piloter i krig’ på DR K. Det kan streames på dr.dk.

Jeg tilhører den gruppe drengerøve, som immer har elsket flyene fra Anden Verdenskrig og omegn. Bare syn og lyde. Og nok er de dødsmaskiner, men de er altså dæmonisk delikat og lækkert designet. For os er Spitfire, Messerschmitt, Henkel og Blenheim fantastiske fartøjer fra en moderne mytologi. Har set den ikke særlig gode film ’Slaget om England’ 17 gange alene på grund af de smukke maskiner i luften. Småforelsket i den væne Susannah York i RAF-uniform, stiv overlæbe og tårer i øjne over dræbte medsøstre i luftkrigen. Er fan af kunstneren Simone Aaberg Kærns portrætter af luftens kvinder. Jamen, freudianeren har sikkert en psykologisk forklaring på min fascination af disse tapre piger i 1940’ernes androgyne kvindetøj og feminiserede uniformer. Men også med udslået hår, læberødt, makeup og et koket arkaisk smil fra cockpittet. Lige før propellerne starter, og piloten forsvinder i vejret oppe blandt skyerne som antikkens græske gudinder. Højt hævet over jordens kyklopiske karlfolk, mandslinger i et samfund uden ligestilling for kvinder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her