Med sit hold af kvindelige »badass motherfuckers« forsøger ’Birds of Prey’ at dekonstruere en mandsdomineret superheltegenre med selvironisk girl power og pangfarvet oprør. Det er veloplagt og energisk og skide irriterende. ​​​​​

2 hjerter: Ny superheltefilm er feminisme på dåse

Lyt til artiklen

Nej, hvor er den dog veloplagt, selvsikker og selvbevidst. En superheltefilm, der tager pis på genren ved at udskifte spandexdragten med pangfarvet punktøj og gøre kvindelige outsidere til »badass motherfuckers«, som de kalder sig selv for ligesom at understrege, at de nu har indtaget mandens territorium og ikke giver en fuck. Og hold nu kæft, hvor er den irriterende.

Det er feminisme på dåse, færdiglavet og masseproduceret, så den passer ind i en underholdningsindustri, der lukrerer på tidens politiske klima. Det er åbenlyst selvmodsigende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her