Anmeldelsen blev bragt første gang i marts i forbindelse med CPH:DOX.
Teenageren Rosemarie ligger i isolation under de sidste dage af behandlingen af den kræft, hun første gang blev ramt af som fireårig. Hun skal nok blive rask igen, siger lægerne, men det er faktisk slet ikke Rosemaries største bekymring inden isolationen. »De siger, at jeg ikke må have noget hos mig. Andet end min mor«.




























