»Jeg synes, det er udmærket at give ungdommen en rugbrødsmad, når de ikke trænger til mere slik. Nu er det slut med simuleringsøvelser og TikTok. Nu skal vi også have noget på hjerte«.
Der var hverken dommerdrama, store uforglemmelige sangpræstationer eller eskapistiske afbræk fra lockdownstemningen, da X Factor var tilbage fredag aften med et semifinaleshow. Talentshowet fremstod som et levn fra en tid, hvor store virkemidler samlede os.


























