To helt unge magre teenagere kaster sig hvileløst og koldsvedende rundt i hvide lagner. Detlev forsøger at sniffe en rest ’H’, mens Christianes rødvinsbræk strinter på ham og maler vægge og sengetøj rødt som blod. En intens, fantastisk scene fra kultfilmen ’Christine F. – Wir Kinder vom Bahnhof Zoo’, der i et årti fungerede som en slags kunstnerisk fascination af og vaccination mod stofmisbrug rundtomkring i mørklagte 1980’er-folkeskoleklasser.
’Christiane F.’ fra 1981, der var baseret på den journalistiske virkelige fortælling om den unge Christiane Felscherinow, der som 13-årig finansierede sin heroinafhængighed ved at trække sammen med de andre børneprostituerede på banegården Bahnhof Zoo i Berlin, er et trøstesløst antiklimaks af en film. Men den var vigtig, fordi trøstesløsheden var virkelig, og den kom derfor til at repræsentere et tiltrængt wakeupcall. Jorden kalder nogle voksne! Kig lige op fra jeres nedarvede krigstraumer og alkoholiserede afkoblethed, og se på jeres sønner og døtre, som accelererer mod voksenlivets bund, før de endnu har forladt barndommen.
