En collegeknægt bliver endelig kønsmoden nok til at komme i superheltelære hos sin far. Der ligesom Superman kommer fra et andet solsystem, men nu lever et amerikansk middelklasseliv med Mark og hans mor. Når han da ikke lige pander et lyseblåt monster-tvillingepar, der er ved at bryde ind i Det Hvide Hus – eller taler til det bedre jeg i dæmonen Darkblood, en falden frelser med øglehale.
Umiddelbart lyder det her nok ikke som animation for fuldvoksne, men på den anden side: Voksne er ikke, hvad de har været. I dag er der 70-årige – og navnlig rigtig mange 30-50-årige – som stadig tyr til superserier, både på tryk og på skærmen.




























