0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldere: Bornedal smører for tykt på i nyt krigsdrama

Børneskuespillere får stor ros af anmeldere i Ole Bornedals nye krigsdrama, som er præget af tung symbolik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De britiske piloter skal udføre den risikable mission at bombe Shellhuset, der ligger midt i byen med masser af civile omkring. Den grusomme fejlbombning af Den Franske Skole opstod, da et fly forulykkede nær skolen og bombeflyene efterfølgende antog, at røgen fra ulykkesstedet indikerede bombemålet.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er flotte skuespilpræstationer blandt børnene i Ole Bornedals nye krigsfilm, ’Skyggen i mit øje’, der handler om angrebet på Den Franske Skole på Frederiksberg i 1945.

Sådan lyder det fra de store avisers anmeldere, der til gengæld ikke er helt enige om, hvor god filmen er.

»De tre børn er filmens esser; dem holder man hurtigt af, takket være deres sprælske mimik og stærke indlevelse i rollerne«, skriver Berlingskes anmelder, der giver filmen fem af seks stjerner.

Berlingskes anmeldelser skriver, at Bertram Bisgaard, Ella Josephine Lund Nilsson og Ester Birch Beck er’ uhyre godt castede’ som de tre centrale børnekarakterer, Henry, Eva og Rigmor.

I filmen ser man det britiske Royal Air Force angribe Gestapos hovedkvarter Shellhuset i midten af København under Anden Verdenskrig.

Angrebet lykkes, men da et fly styrter ned ved Den Franske Skole, får branden de efterfølgende bombefly til at tro, at deres mål er under røgen, og det ender fatalt.

Politikens anmelder giver filmen tre ud af seks hjerter. Her lyder det, at Bornedal ender med at miste grebet om den samlede fortælling. Det sker i ’maskingeværsalvelsesfulde patosudladninger’.

»Det har aldrig været god smag at være for tydelig om sit budskab. Det er Ole Bornedal heller ikke direkte, men de kunstneriske håndgranater er ikke altid videre raffinerede, og der er mange med det samme indhold kastet oven i hinanden«.

Smører for tykt på

Kristeligt Dagblad mener til gengæld, at filmen er Ole Bornedals bedste til dato og giver den fem af seks stjerner.

»Bornedal er ikke altid kommet helt i mål med sine dramaer. Men det er, som om historiens alvor – de 86 døde børn og 18 voksne – holder hans patos i skak og kun glimtvis bliver fortællingen for manieret eller overlæsset«, skriver avisens anmelder.

Ifølge Jyllands-Postens anmelder har filmen fat i følelserne, men den er for ufokuseret i alt for lange passager, og det store drama udebliver. Avisen kvitterer også med tre ud af seks stjerner.

Det samme gør Soundvenue, som kalder det en ’effektiv katastrofefilm med lovlig mange violiner’.

»Bornedal havde slet ikke behøvet at smøre så tykt på melodramaet og skrue så langt op for violinerne for at gribe tilskueren«.

»På mig endte det sto