Ifølge pressematerialet fejrer ’Holidays’ Ruslands mange helligdage i »et upbeat balalajka-tempo og med sort humor i en livlig og vildtvoksende mosaik af indtryk fra livets skæve gang i det store, uudgrundelige land i Øst«.

Så skævt, upbeat og uudgrundeligt synes jeg nu ikke, at russerne fremstår i dokumentarfilmen af den schweiziske instruktør Antoine Cattin, selv om han tydeligvis forsøger at finde det eksotiske i det trivielle.

Som sådan ligger filmen fint i forlængelse af det blik, vi kaster på Rusland her under Putins krig mod Ukraine: Den store fremmede ’andethed’ styret af en gal mand. Gad vide hvad en russer ville se i ’Holidays’ andet end en reportage fra et helt almindeligt kalenderår?

Ikke desto mindre er ’Holidays’ nok ikke en film, Putin ønsker skal blive en blockbuster i Vesten. For selv om den ikke er så kulørt og crazy, som salgstalen lover, giver den et klart indtryk af et Rusland, der er så langt fra billedet af det store forenede imperium, i hvis navn præsidenten fører krig.

Skizofren nationaldag

Filmens kapitler er delt op efter et udvalg af de utallige helligdage, man fejrer i Rusland, og de stikker i så mange retninger, at ideen om ét samlet folk fremstår åbenlyst absurd. Allermest i scenen fra den officielle russiske nationaldag, hvor man fejrer landets uafhængighed af Sovjetunionen, samtidig med at politiet arresterer dem, der bliver lidt for højlydte i jublen.

Vi ser børn fejre sejren over nazisterne 9. maj, som styret er begyndt at investere flere penge i, »som om«, hedder det i filmen, »erindringen om krigen var de eneste bånd, der er i stand til at holde sammen på samfundet«.

Vi følger en håndfuld forskellige mennesker fejre helligdagene og støder på en hel del racisme over for nationaliteter fra tidligere sovjetstater som Kasakhstan og Usbekistan. En ung sporvognsfører hader indædt alle immigranter, men er samtidig filmens mest udtalte Putin-kritiker. Han fortjener at blive hængt for at svigte det russiske folk. Som han altså lige i øjeblikket forsvarer med krigen mod broderlandet.

På den måde, helt uden eksotisk balalajka-tempo, giver ’Holidays’ som mosaik et ganske ædrueligt billede af en nation, der er meget langt fra Putins fantasi om et samlet folk og meget langt fra Vestens forestilling om et uudgrundeligt mørkeland.