Det er svært at forestille sig ’Godfather’ uden Al Pacino. Han underspillede bevidst i rollen som Michael Corleone, der trods sin anløbne familiebaggrund bliver en respektabel krigshelt og ellers ikke gør det store væsen af sig i løbet af filmens første time – lige indtil han for alvor sætter sig igennem og gradvis overtager kontrollen, både med familiens kriminelle aktiviteter og med selve filmen.
Men der ville heller ikke være nogen Al Pacino uden ’Godfather’. Som skuespiller var han et lovende talent på teaterscenen i New York og havde blot spillet med i en enkelt spillefilm, en film om stoffer, ’Panik i Nåleparken’ fra 1971, da instruktøren Francis Ford Coppola gav sig til at kæmpe for, at Al Pacino – stik imod pengefolkene fra Paramount Pictures’ ønsker – skulle have rollen som mafiafklanens tænksomme kronprins. Siden er fulgt et halvt århundrede med den ene stjernerolle efter den anden, heriblandt yderligere to optrædener som Michael Corleone i ’Godfather II’ og ’Godfather III’.
