Lyt til artiklen
»Langt de fleste mord handler om kærlighed«, messer Mikael Birkkjær i en voiceover, der lægger sig tonstungt over filmens første billeder af Sonja Richter, der iført rød løbejakke jogger ind i skoven direkte fra sit store, fornemme hus.
Der bliver læst op, som om Birkkjær er i gang med en uhyggelig godnathistorie for sovevrantne børn. Og filmtitlen til trods føler man sig som voksent publikum da også talt ned til af voiceoveren og politimandens rammehistorie, fordi det på en og samme tid er overpædagogisk forklarende og fremmedgørende – som om det hele bare er noget, vi leger; det her er bare en uhyggelig historie, vi kan fortælle hinanden under dynen i mørket.
