Titlen på forrige episode af ’Gift ved første blik’ var ’Honeymoon i Herning’. Denne uge kunne med rette bære titlen ’Honeymoon i Helvede’ . Med andre ord: Velkommen til bryllupsrejsen, du gerne vil hjem fra.
’Gift ved første blik’ er over os, og det er atter tid til at mødes i et fælles rum af frustrationer over uduelige knudemænd og kontrolkoner, nej-hatte og tvangshygge.