Så snart forhøret skifter karakter, samler sekretæren sine sager sammen og går ud. Mens det samme spørgsmål – »navn og fødselsdato?« – uden andet svar end piskens smældende lyd mod hud, gjalder gennem væggene som et mentalt krydsermissil, dvæler kameraet ved hendes ansigt på bænken uden for torturkammeret.
Hvad tænker hun? Hvordan kunne hun og de andre lade barbariet tage over. Hvor kom hadet fra? Og hvordan kom til det til at styre verden?




























