Med et lille skuldertræk forlader forfatteren sin ven, forlæggeren, ved bordet i den tilosede jazzklub og sætter kurs mod to voluminøse sorte ludere i baren med konstateringen: »Jeg ved aldrig, hvornår jeg skal stoppe, vel?«.
Forlæggeren kigger med et spagfærdigt blik efter ham og derpå på de mange tomme glas. Så siger han stop og drager hjem. For at læse og redigere i forfatterens aldrig afsluttede mammuttekst.




























