Tiårige Anne Lunde har altid været lidt anderledes. Hun vil meget hellere lægge arm og lege viking end klæde sig ud som prinsesse. Og hun synes, de andre piger taler alt for meget om kærester og kærlighed. Men så flytter Jørgen Ruge ind på vejen. Anne bliver straks forelsket i ham, men det gør Ellen, klassens smukke pige, også, og hun er svær at bide skeer med. Ellen er model i en shampooreklame, har en au pair-pige derhjemme og masser af pænt tøj. Og så forstår hun at begå sig i det minefelt af ustabile alliancer, der gør 5. klasse til en romantisk krigszone. Men Anne har en plan. Hun kaster sig ind i tøseintrigerne og skriver falske kærestebreve og starter rygter – alt sammen for at få Jørgen i nettet. For selv om de voksne siger, at det ikke rigtig betyder noget, når man er barn, så er Anne så smaskforelsket, at det gør helt ondt i maven. Anne Lunde er 10 år, 145 cm høj, vejer 32 kg, og hendes yndlingsret er fiskepinde. Falske kærlighedsbreve Anne Sewitsky, som har instrueret ’Jørgen + Anne’, er 33 år, 174 cm høj, vejer 62 kg, og hendes yndlingsret er thaimad. Og så har hun altid ønsket at filmatisere Vigdis Hjorths børnebog ’Anne + Jørgen er sandt’, fordi det er en kærlighedshistorie om børn, der tager børnenes følelser alvorligt. »Det er en ren, smuk kærlighedshistorie om den første mavefølelse, som man ikke helt har kontrol over. Jeg tror, at man glemmer, at den første forelskelse kan være meget dramatisk, og voksne kan hurtigt komme til at sige, at det ikke betyder så meget, når man er barn, men det gør det altså«, siger Anne Sewitsky. LÆS OGSÅGuide: 10 must-see film på årets BusterprogramVar du selv meget ulykkeligt forelsket, da du var 10 år? »Ja, absolut. Der gik et rygte om, at jeg havde kysset en dreng bag et skur på skolen, og det var slet ikke sandt, og der var masser af konflikter og kærlighedsbreve – og falske kærlighedsbreve«. Børn er meget mediebevidsteHvad er forskellen på voksen- og børnekærlighed? »Som voksen føles det hele mere komplekst. Man har prøvet lidt af hvert og blevet skuffet og oplevet, at der var nogle, man ikke passede sammen med, og noget ikke føltes helt rigtigt. Man bliver mere kynisk med alderen og holder lidt tilbage fra at kaste sig ind i følelsen. Følelsen af forelskelse hos børn er stærkt intuitiv, og man går mere rent ind i den«. I ’Jørgen + Anne’ bruger Sewitsky billeder fra kendte tv-serier til at visualisere børnenes følelser. Anne forestiller sig, at hun og Ellen står bag Jørgen i parceremonien på ’Paradise Hotel’, og vi ser også hans ansigt på muskuløse livreddere eller voksne mænd i jakkesæt på vej til alteret. »Børn observerer jo hele tiden. De ser, hvad de voksne gør og siger. Og de er meget mediebevidste. Første gang man forelsker sig, har man endnu ikke udviklet et sprog til at udtrykke de nye følelser med, så man efterligner de voksne. Man leger, at man skal giftes, selv om man endnu ikke ved, hvad det indebærer«, siger Sewitsky, der er lykkedes med at fortælle sin kærlighedshistorie på en så visuelt spændende måde, at de norske børn faktisk gider se med.
At tage det alvorligt
Hemmeligheden er ifølge Sewitsky at være lige så åben og ærlig, som børnene selv er. »Under filmoptagelserne oplevede jeg, at børneskuespillerne talte meget åbent om, at de var forelskede, og der var også flere af dem, der blev forelsket i hinanden undervejs. Og det var ganske dramatisk:
