Inger Støjberg fejrer stramninger på udlændingeloven med kage. Røde Kors meler egen kage og fejrer, hvor mange flygtninge de har hjulpet som modsvar. To fronter er trukket op, og så kan man vælge side. Debatmaskinen kan køre videre i sit vante spor, hvor ingen reelt lytter til andet end en rungen fra sit eget højre- eller venstresnoede ekkokammer.
I biografens mørke kan man tvinge sig selv til at høre begge siders argumenter i konceptdokumentarfilmen ’Stranger in Paradise’. Præmissen er: Hvordan forholder Europa sig til migranter, når vi har opbygget en verden af nationalstater, hvor der ikke er fri bevægelighed.




























