’Gabbys dukkehus: filmen’ er en farverig, skøn og hallucinerende hyldest til legebarnet, der understreger, at fantasien en trosretning, de voksne bør tage ved lære af.

Den egentlige skurk i filmen er de voksnes modstand mod legen

Hvis hun trykker på sin katteørehårbøjle og siger en remse, kan Gabby trylle sig om til en miniatureudgave af sig selv. Og det giver pote, når hun skal finde sit bortførte dukkehus.
Hvis hun trykker på sin katteørehårbøjle og siger en remse, kan Gabby trylle sig om til en miniatureudgave af sig selv. Og det giver pote, når hun skal finde sit bortførte dukkehus.
Lyt til artiklenLæst op af Lucia Odoom
07:42

På vej i biografen spurgte jeg en af de piger, jeg havde med som biografledsager, hvem der var hendes yndlingsfigur i ’Gabbys dukkehus’. »Alfekat«, svarede Astrid og hev en lille figur op af sin lille glimmertaske:

»Fordi jeg tror, der findes magiske væsner og alfer i virkeligheden«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her