Normalt hænger der en gakket mandehørm over Rasmus Heides komedier, men efter 20 år med ’Blå mænd’ og ’Alle for 1-2-3-4’-filmene har han taget forfatteren Sara Ejersbo ved hånden og ’skiftet køn’.
Så ’Offroad’ er en komedie om tre veninder, Eva, Stine og Maggie, der kærligt-ironisk kalder hinanden »damer«. Fokus er på Maggie (Sofie Jo Kaufmanas). Som forældrene ønskede det, er Maggie blevet jurist. Det har ligget så fast i kortene, at hendes far og mor til hendes fødselsdag råber et trefoldigt »Jura, jura, ju-raaaa!«.