Fra Disneys film om Pinocchio og gamle Gepetto ved vi, at der skal krasse sager til, hvis man skal undslippe den hval, man er blevet slugt af. Man må gøre sig uspiselig.
I ’Pinocchio’ har gamle Gepetto indrettet sig næsten helt hyggeligt i hvalfiskens bug. I Det Gamle Testamente hører vi ikke andet om Jonas’ ophold i den store fisk, end at selv dér blev den gudfrygtige mands bønner til Herren hørt.