0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

kritik Familieliv på reservebænken

Den italienske debutant Kim Rossi Stuart har lavet et usentimentalt og velspillet familiedrama.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-foto
Foto: PR-foto
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens 1940’ernes og 50’ernes italienske neorealisme blev europæisk forbillede, prøver den debuterende instruktør her snarere at lure nordeuropæisk familierealisme kunsten af i denne sympatiske om ikke just perfekte historie:

11-årige Tommaso er en alvorlig dreng, af gode grunde.

I skolen er han lidt udenfor, henvist til en stum klassekammerat. Storesøsteren er skrup irri- og puberterende, og mellem forældrene er stereotypierne (forfriskende!) byttet om: Hans enlige, ansvarlige men lidt sammenbidte far bryder sammen under presset og kræver urimeligt, at Tommi fortsætter til svømning, skønt drengen hellere vil gå til fodbold (og det er så okay, hvis det bliver som libero – den italienske titel).

Spredehagl
Mens børnenes mor dårligt nok sidder på reservebænken: Hun er en rastløs flane, der »kommer og går«, som Tommi resigneret konstaterer. Utilfredsstillede længsler? Umodenhed?

Filmens løse ender – også forholdet til den stumme kammerat og til en velhavende nabodreng f.eks. – røber uforløste planer, men Alessandro Morace er et lille scoop som Tommi, og hans far spilles smukt og fattet af instruktøren selv. Forholdet mellem de to og den varme, men usentimentale tone kompenserer næsten for, at filmen fokuserer for spredt og savner et egentlig plot.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere