NÅR en stedmor med sejt Sigourney Weaver-smil er slidset sexet op over det svulmende understel næsten til hvepsetaljen, og når den unge helt er stivlemmet både af aldersbetinget hormonbetændelse og økonomibetinget discountanimation ... ja, så ved man straks, hvor vi er henne:
I det eventyrland, der aldrig bliver det samme efter ’Shrek’.
Dusinvare
Men siden Adamson & Jensons originale og charmerende 2001-revolution af animationsfilmens verdenssyn er eventyrfilm, der samtidig tager strøm på eventyrene, desværre ved at blive dusinvare, fra Shrek II og III over ’Sandheden om Rødhætte’ til live- og animationsmix som ’Brødrene Grimm’ eller ’Magiske Ella’.
Animeret Askepot
Ella er også her kælenavn for Cinderella, og (Aske)plottet går på at drive prinsessedrømmene ud af hovedet på hende, så hun kan klare ærterne sammen med bemeldte stivlemmede køkkendreng, Rick.
Askepots stedmor – Frieda, hedder hun – har nemlig samlet al landsens skurke og troldtøj og skaffet sig kontrol over den vægt, der ellers sikrer happy ending, når den er i balance.
Vægtvogteren er taget på golfferie og har overladt tjansen til et sæt Timon & Pumba-dubletter, der er historiens klovnekræ. Klovn nr. tre er prinsen, helt efter Shrek-modellen.
Sløj animation
Digitalanimationen stivner stedvis som i et sløjt computerspil, men fortælletempoet er kvikt og de danske stemmer strålende – med Ellen Hillingsøes snert i stedmorstemmen, Laus Højbye og Özlem Saglanmak som det unge par og Donald Andersen og Gordon Kennedy som fjogene Munk & Mambo.
Modsat danske film i øvrigt er hvert ord her forståeligt artikuleret, og selv mindre børn kan følge med uden at få billed- eller slangchok.
Enkeltscener som fegudmorens fremtryllen af balkjolen og græskarkareten er ret morsomme, men ... Det hele er set før!
