I kunst kan det halve jo være mere end det hele og myten være stærkere end mysteriet: Den saftige, jordbundne skrøne med åben udgang kan stå sig bedre end den fortælling, der desuden kolporterer et fromt budskab om evighed og syndsforladelse.
Det ser vi her demonstreret:
I ’Løven, heksen og garderobeskabet’, den første fortælling om Pevensie-søskendeflokkens besøg i fantasilandet Narnia, er Den Hvide Heks selvfølgelig det onde, og Løven er det gode – ja, det algode, alvise, almægtige, for Løven Aslan er det guddommelige, en Messias der kommer og går i døden for menneskenes synders skyld.
The wardrobe, der har ført til anglicismen ’garderobeskabet’ på dansk, er det klædeskab, hvis bagklædning åbner sig ind til Narnias evige vinter – uden jul.
Uforstyrret underholdende
Om denne kristne forkyndelse er et plus eller et minus i C.S. Lewis’ smukke, skrupspændende Narnia-bøger – det afhænger selvfølgelig af læserens tro eller tvivl i almindelighed.
Men interessant er det at se demonstreret her i Shrek-instruktør Adamsons film nummer to over bøgerne, at nedtoningen af teologien i denne omgang giver en mere homogen og dermed uforstyrret underholdende historie end etteren fra 2005.
Tilbagekomsten
Et års tid efter at Peter, Susan, Edmund og Lucy som konger og dronninger i Narnia havde nedkæmpet heksen, vender de nu tilbage.
Pudsigt nok, i en Potter-tid, sker det fra en togperron på subwaystationen Strand – og direkte til en strand i Narnia – hvor der dog er gået 1.300 år, fra oldtid til middelalder!
De fire søskende er blevet til kalkmaleri, folkesagn og forjættelser om genkomst – the once and future kings and queens.
’Fremskridtet’ i Narnia har bragt menneskestammen telmarinerne til magten og usynliggjort fabelvæsenerne – talende bævere og grævlinger, fauner og kentaurer, dværge og kæmper osv.
Vildnissets modstandsbevægelse
Men kongen er død, hans søn og retmæssige arving Caspian stræbes efter livet af tronraneren Mazir – så den unge prins må flygte.
Ud i vildnisset, hvor fabelvæsenerne stadig bor, og hvor de fire London-søskende lige er vendt tilbage – og bliver til en regulær modstandsbevægelse.
Snart beslutter den brogede flok sig for et frontalangreb på Mazirs borg med tinder og skydeskår, vindebro og faldgitter, og så er vi jo hjemme:
i Sherwoodskoven hos Robin Hoods guerilla imod usurpatoren prins John og hans sherif af Nottingham. Bare med griffernes luftwaffe, kentaurernes kavaleri og minotaurernes massive styrke på vores side.
Mesterligt slag
Dette slag om borgen er mesterligt doseret og med så vekslende lykke, at det måler sig med de store slag i Jacksons ’Ringenes Herre’, en anden indlysende forudsætning for disse første Narnia-film i digitalrealismens tidsalder.
Og nu vi taler om animatronics: Løven Aslan, overdimensioneret kæledyr og Kristus-figur i ét, bliver alligevel nødt til at give en pote med i oprydningen, hjulpet af lille Lucy, der stadig tror på dens genkomst.
Mens prins Caspian og (storebror) kong Peters magtkamp giver Fristeren selv, Den Hvide Heks, en chance for at bryde ud af sit ishologram-fængsel.
Velfortalt historie
Selv den mere menneskelige version af sonedøden – tvekampen mellem anførere – giver den lange film sig tid til.
Storslåede scener alle sammen, men alligevel føles disse kriser – efter det store slags klimaks – som overkill.
Løvens og Heksens pligtskyldige entreer næsten som en slags fodnoter i en historie, der ellers klarer sig selv på sine egne teologifri præmisser: Brødrene Grimm møder Howard Pyle, B. S. Ingemann og OTA-bøgerne.
Det er ikke noget dårligt mødested – regn i sommerhuset eller ej!
Læs flere filmanmeldelser på ibyen.dk
fortsæt med at læse
