Mens filmiske kæmpeproduktioner kan fortabe sig sådan i deres egen detailrigdom, at helheden flyder ud, kan helt enstrengede bagateller have et særpræg, så man husker dem i årevis. Det sidste, tror jeg, vil gælde for denne lille, let vemodige franske spøg. André hedder den småsvindler af marokkansk afstamning, som Jamel Debbouze lægger sit forhutlet-godmodige fjæs til med skægstubbe, barnemund og vovseblik. Han er på flugt fra flere inkasso-tæskehold, for i alt skylder han vel en kvart million kroner væk. De enfoldige søforklaringer om en snarlig kæmpeprofit af forretninger i Brasilien tror lånehajerne ikke mere på, så en svævetur uden for Eiffeltårnets rækværk er blandt de mindre pinsler, han ydmyges med. En celle ville være et helle, men end ikke politiet gider bure ham inde. Livets sidste spring ud i Seinens vande bliver det dog ikke til, for i det samme springer en anden ud fra broen - og han redder hende. Hun er synligt smuk og rig, så hun bør da leve, synes André. Og (danske) Rie Rasmussen lyser da også bogstaveligt som et fyrtårn med sin blonde, langbenede skikkelse højt over Andrés ynkværdige figur, der nu bliver hendes bivogn. En frelsende engel er hun, og med fransk ubekymrethed over både vold og prostitution som legitime midler over for dumme svin går hun i gang med at få André på fode - og fod på hans forfølgere. Med den skepsis, der følger af livslang ydmygelse, mærker André livsviljen vende tilbage - men den ligner grangivelig en forelskelse i Angel-A. Kan hun så komme til at løse opgaven, brede vingerne ud og atter at stige til himmels? Frank Capras småfilosofiske lystspil fra 30'erne og 40'erne - hhv. 'Du kan ikke tage det med dig' og 'Livet er skønt' - er der kærlige og kokette hilsener til i denne lyse stiløvelse, mindre beslægtet med instruktørens hårdkogte 'Nikita' eller dystre 'Jeanne d'Arc' end med den nok så blødkogt smilende 'Amélie fra Montmartre', som han var producer på. Jo, livet er en gave, og det lommeeksistentialistiske lærestykkes forudsigelighed opvejes akkurat af den enkle fortællings rapfodede sceneskift og de to hovedrolleskuespilleres uomtvistelige charme.