60'er-hittet 'The Graduate' gjorde Dustin Hoffman til stjerne og efterlod et strejf af tidstypisk erotisk dristighed i luften. 'The Graduate' er det mildt ironiske afsæt for Rob Reiners 'Rygtet siger ...', der mere durkdrevent end genialt prøver at splejse 60'ernes pirrende frigørelse og mere nutidige modefrustrerede 'Friends' sammen til en slags sædekomedie om familier og kærester. Da den kronisk frustrerede og tvivlrådige Sarah Huttinger forlader New York for at deltage i sin lillesøsters bryllup i Californien, opdager hun til sin rædsel, at det var hendes familie, der leverede det skandaløse stof til 'The Graduate'. Hendes mormor Katherine var dén Mrs. Robinson, der i Anne Bancrofts skarpe skikkelse på film forførte Dustin Hoffman. Denne overraskende melding fra fortiden bliver for Sarah en anledning til at tage sit liv op til revision for 117. gang. Er den supersøde kæreste Jeff virkelig fyren for hende? Eller skal hun som sin mor og mormor før hende give et seriøst sidespring en chance? Rob Reiner kan sin sædekomedie på fingerspidserne, når han glatter glasur ud på toppen af 'The Graduate'. Med let hånd sættes spillet i gang og med lige så let hånd føres det trygt i mål. Men helt uden den brod og den pirrende duft af generationsskifte, der trods alt var over 'The Graduate'. Karakteristisk er castingen, der er så præcis, at det faktisk bliver småkedeligt. Selvfølgelig kan Jennifer Aniston fra 'Friends' spille frustreret og forvirret på den helt rigtige kvikke storbymåde. Selvfølgelig er Mark Ruffalo som kæresten Jeff med det gode hoved og det gode hjerte den mest begavede teddybjørn på skuespillerbænken netop nu. Selvfølgelig er Shirley McLaine morsom og giftig på en lidt for show-agtig måde som 'Mrs. Robinson'. Og skal man finde det gyldne Gary Cooper-snit midt mellem førsteelskeren og faderrollen, ja så må det selvfølgelig være i skikkelse af Kevin Costner. Der er mange måder at fordrive tiden på. Denne er absolut harmløs. Rob Reiner skuffer ikke, for det er efterhånden længe siden, man holdt op med at forvente noget ekstraspecielt fra dén kant. Engang i tidernes morgen lavede Rob Reiner kærestekomedien 'Da Harry mødte Sally ...' og det er vel charmen herfra, han siden har jagtet uden større energi. Man skal da også være godt glad for flødeskum for at finde vitaminet i 'Rygtet siger ...'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er det en joke?
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























