Det er ikke nogen let opgave, instruktøren Dominique Standaert i udgangspunktet har givet sig selv med ungdomsfilmen 'Hop'. Historiens afsæt er, at en analfabetisk mand fra Burundi og hans moderløse søn lever illegalt i en halvskummel lejlighed i Bruxelles. Faderen arresteres og udvises til et afrikansk land, han ikke har noget kendskab til overhovedet. Tilbage i Bruxelles er den stakkels 13-årige dreng nu helt alene og tilmed tvunget til at skjule sig for ikke selv at blive udvist. Hvordan fortæller man som filminstruktør sådan et drama, uden at solidariteten med de illegale afrikanske flygtninge kommer til at ligne gratis, sentimental indignation? Dominique Standaert bruger både spænding, humor og absurditet. Og så holder han sig filmen igennem til sort-hvide billeder. Det giver et skær af realistisk nøgternhed som fin modvægt til alle de stærke følelser, filmens personer kommer igennem. 13-årige Justin reagerer på udvisningen af faderen med både desperation og handlekraft. For enhver pris vil han have sin far tilbage til Bruxelles, og ved et tilfælde allierer han sig med en gammel, fordrukken anarkist og dennes hushjælp. I spillet mellem Justin (Kalomba Mboyi) og de øvrige medvirkende sker der lige så meget i ansigter og kroppe som i ord og handling. Selv små forskydninger i stemningerne fanges af kameraet. Dermed undgår Dominique Standaert at skære sine pointer om skam, racisme og medmenneskelighed ud i pap. Det er simpelthen ikke nødvendigt, for det gode skuespil gør, at man uvilkårlig fornemmer, hvad der rører sig. Samtidig udvikler handlingen sig hele tiden. Den dynamisk klippede 'Hop' har tempo og mere fantasi, end man kan forestille sig, når man ser filmens introducerende scener. Egentlig er det synd, at 'Hop' kategoriseres som ungdomsfilm. Altså ikke for de unge, som ser den. Men for de voksne, som fravælger den, fordi 'ungdomsfilm' lyder fjollet. Til gengæld var det fuldt fortjent, at filmen vandt Børnejuryens pris på 50.000 kroner for bedste spillefilm ved den danske filmfestival Buster i 2003. Der er dynamit i dén film. Endda også i bogstavelig forstand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Han eksploderede på redaktionsmødet. Næste dag var han fyret
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Efter afstemning om at stoppe Trumps krig i Iran udbrød der jubel i salen
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Han var så rørt over sin egen indsats, at han måtte fælde en tåre
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























