Det er ikke nogen let opgave, instruktøren Dominique Standaert i udgangspunktet har givet sig selv med ungdomsfilmen 'Hop'. Historiens afsæt er, at en analfabetisk mand fra Burundi og hans moderløse søn lever illegalt i en halvskummel lejlighed i Bruxelles. Faderen arresteres og udvises til et afrikansk land, han ikke har noget kendskab til overhovedet. Tilbage i Bruxelles er den stakkels 13-årige dreng nu helt alene og tilmed tvunget til at skjule sig for ikke selv at blive udvist. Hvordan fortæller man som filminstruktør sådan et drama, uden at solidariteten med de illegale afrikanske flygtninge kommer til at ligne gratis, sentimental indignation? Dominique Standaert bruger både spænding, humor og absurditet. Og så holder han sig filmen igennem til sort-hvide billeder. Det giver et skær af realistisk nøgternhed som fin modvægt til alle de stærke følelser, filmens personer kommer igennem. 13-årige Justin reagerer på udvisningen af faderen med både desperation og handlekraft. For enhver pris vil han have sin far tilbage til Bruxelles, og ved et tilfælde allierer han sig med en gammel, fordrukken anarkist og dennes hushjælp. I spillet mellem Justin (Kalomba Mboyi) og de øvrige medvirkende sker der lige så meget i ansigter og kroppe som i ord og handling. Selv små forskydninger i stemningerne fanges af kameraet. Dermed undgår Dominique Standaert at skære sine pointer om skam, racisme og medmenneskelighed ud i pap. Det er simpelthen ikke nødvendigt, for det gode skuespil gør, at man uvilkårlig fornemmer, hvad der rører sig. Samtidig udvikler handlingen sig hele tiden. Den dynamisk klippede 'Hop' har tempo og mere fantasi, end man kan forestille sig, når man ser filmens introducerende scener. Egentlig er det synd, at 'Hop' kategoriseres som ungdomsfilm. Altså ikke for de unge, som ser den. Men for de voksne, som fravælger den, fordi 'ungdomsfilm' lyder fjollet. Til gengæld var det fuldt fortjent, at filmen vandt Børnejuryens pris på 50.000 kroner for bedste spillefilm ved den danske filmfestival Buster i 2003. Der er dynamit i dén film. Endda også i bogstavelig forstand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet
-
Nu gider hun ikke høre på mere pis fra Trump
-
Der er en ting, som dæmper angsten. Hvorfor benytter vi den ikke noget mere?
-
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
-
Lars Løkke afviser Putins forslag til forhandler: Det er ikke »den foretrukne europæer«
-
Britisk Eurovision-ekspert: Sådan har vi aldrig set kassen før
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Omar Alkhatib
De samme ord, jeg lærte at forsvare som palæstinenser, bruger flere danskere nu om sig selv
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
ANALYSE
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
1 DØGN
Debatindlæg af Gitte Edstoft Kristensen
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























