Det er sommer, det er sol, og det er sæsonen for de absolut mest lette og luftige tilbud på komediefronten. 'View from the Top' om langbenede, lårkorte stewardessers højtflyvende drømme blandt blå himle og lyserøde skyer, lever op til årstidens krav om underholdning af den absolut mest uforpligtende slags. Men en mild ironisk tone gør faktisk 'View from the Top' til en rimelig sjov parodi på film om luftens helte. At Gwyneth Paltrow ikke er den ringeste comedienne på Hollywoods hylde, understreger hun i rollen som Donna Jensen. Donna fra flækken Silver Springs i Nevada kan ikke vente med at undslippe ud i den store verden. En karriere som stewardesse bliver vejen til friheden. Livet som stewardesse er imidlertid ikke kun glamour. For luftens lækre heltinder er dagligdagen fuld af turbulens og uhøflige franskmænd. Men for Donna bliver det store dilemma, at hun forelsker sig i den søde Ted. Den godhjertede og nydelige jurastuderende bor imidlertid i Cleveland og dén går ikke, hvis man har ambitioner om komme helt til tops som desse. 'View From The Top' spiller vittigt på enhver tænkelig kliché om livet som stewardesse og det at skulle vælge mellem kærlighed og karriere. Også castingen er foretaget med glimt i øjet. Komiske kapaciteter som Jon Polito og Christina Applegate får selskab af Candice Bergen som stewardessefagets ukronede dronning. Og så er Mike 'Austin Powers' Myers bælgøjet flyinstruktør. I længden bliver det imidlertid svært at holde en balance mellem det romantiske og det gakkede. Bedre bliver det ikke af at Bruno Barretos instruktion er mindst lige så forudsigelig som plotudviklingen i Eric Walds manuskript. Hvilket ikke siger så lidt. Men måske er denne lillebitte film om flyindustriens uniformerede esser måske lige præcis stor nok til at kunne afstedkomme en 'Dejlige desser 2' til næste sommer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz