Den foregår i Prospect Bay, en fjern flække på Australiens sydkyst, hvor druk, sport og avl af egne maddiker synes at være den eneste adspredelse fra en hård hverdag. Men 'Australian Rules' kunne såmænd lige så godt have fundet sted i alverdens andre landsbyer, hvor man spiller efter gældende regler, bukker under eller forsvinder. Så barske er vilkårene i instruktøren Paul Goldmans fine lille film, som man kun kan håbe, finder frem til et stort og ungt publikum, om ikke andet så engang i tv på bekostning af endnu et masseprodukt fra Hollywood. For det fortjener den universelle historie om racisme, vold i hjemmet, snæversyn, fordomme, druk og selvbedrag, der foldes fint ud her. Rammen er finalen i football-turneringen, som Prospect Bay på mirakuløs vis har spillet sig frem til. Årsagen er ikke mindst holdets sorte spillere, repræsentanterne for Australiens oprindelige befolkning, aboriginerne. Ikke desto mindre er disse spillere uglesete i landsbyen, og træneren, den joviale landsbyslagter med talefejl, må kæmpe hårdt for at holde fast i dem og have dem med på holdet. Filmens hovedperson, digterspiren Gary 'Blacky' Black, har dog venner i begge grupperinger. Hans bedste ven er holdets ubetingede stjerne, Dumby Red, og tillige er Gary forelsket i Dumbys smukke søster, Clarence. Det er relationer, som hans stærkt indebrændte far, fiskeren Bob, på ingen måde bifalder. Som dagene går frem mod finalen, står det klart, at Blacky kommer til at spille en afgørende rolle i kampen, og at hele situationen spidses til frem mod en uundgåelig blodig eksplosion. Hvad dramaet går ud på eller ender med, skal ikke røbes her. Men intense og drastiske er de situationer, der fører til skelsættende valg for Blacky. Filmen emmer af anspændte følelser, dirrer af latent vold og æresbegreber. På den måde minder den meget om den newzealandske 'Once Were Warriors'. Men 'Australian Rules' rammer måske tættere på et dansk publikum, som sagtens vil kunne blive grebet af den på mange måder fortvivlende og elementært spændende historie, der heldigvis vækker mere til eftertanke end til letkøbte moraler. Tragedien om de australske aboriginere er godt stof for filmmagere. Filmen 'Rabbit Proof Fence' var en succes på NatFilm Festival og får snart dansk premiere. Indtil da kan man med stor fordel se, hvordan man spiller fodbold efter australske regler.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview