0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uafklaret og i splid med sig selv

Veteranen Alan Parker har med 'The Life of David Gale' lavet en spændingsfilm om dødsstraf, der imidlertid hverken som spændings- eller debatfilm er særlig effektiv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Engelske Alan Parker er ikke en instruktør af et format som salig Howard Hawks, men som Hawks har han igennem en lang karriere vist en forbløffende evne til at kunne håndtere vidt forskellige genrer med effektivitet, udtrykskraft og en gennemgående djærv humanisme.

Fra 'Bugsy Malone' via 'Midnight Express' og 'Birdy' til 'Mississippi Burning' og 'The Commitments' har Parker lavet klart formulerede filmiske udsagn, der måske nok til tider har kunnet kritiseres for at være lovlig kontante, men at anklage Parker for ubeslutsomhed har været svært. Uafklaret og i splid med sig selv er imidlertid lige præcis, hvad 'The Life of David Gale' er blevet.

Kevin Spacey spiller David Gale. Lærer i filosofi og så gennemført liberal, at han kører Volvo i Texas. En aktiv og indædt modstander af dødsstraffen, der paradoksalt nok nu befinder sig på dødsgangen i Huntsville. Anklaget for bestialsk at have voldtaget og myrdet sin kollega Constance, der også var hans kampfælle i korstoget mod den flittige brug af dødsstraf i Texas. Til alles overraskelse stiller den dødsdømte akademiker i sidste øjeblik for første gang nogensinde op til et interview om sin sag. Han insisterer på at snakke med den unge, smukke reporter Bitsey Bloom, der har demonstreret sin integritet i en sag om børneporno. Det går snart op for Bitsey, at sagen rummer mange uopklarede spørgsmål.

Hvordan gik det til, at en succesfuld akademiker berømt for sin politiske moral endte som ussel morder? Hvorfor har han fastholdt samarbejdet med sin mere mystiske end effektive advokat Braxton Belyeu? Er David Gale overhovedet skyldig i mord, eller er der tale om et djævelsk komplot i staten med det rekordstore antal henrettelser; en blodigt ironisk tak for sidst til en modstander af dødsstraffen? Det bliver op til Bitsey Bloom at opklare i løbet af de tre dages interview, som hendes avis har betalt for i dyre domme. Tidsfaktoren er afgørende. Interviewet og efterforskningen finder nemlig sted i løbet af de tre dage, der efter planen skal være de tre sidste dage i David Gales liv.

Der er ingen tvivl om, at Alan Parker har forsøgt at lave et engageret indlæg i debatten om dødsstraf uden selv at fremstå som skråsikker. Samtidig har han gerne villet lave 'The Life of David Gale' som en medrivende film, hvor man af hensyn til spændingen holder kortene tæt ind til kroppen. Det er måske ikke en balancegang, som på forhånd er dømt til at mislykkes, men mislykkes gør det for Parker.

Netop fordi han vil undgå den skråsikre passion, bliver filmen langt mindre emotionelt medrivende end mange andre film om samme emne. Som debatindlæg bliver 'The Life of David Gale' gjort endnu mere udflydende og tvetydig af hensyn til sin suspense. Modsat viser det sig svært at lave en dødspændende film, når thriller-elementet kun i glimt er i stand til at fortrænge fornemmelsen af, at filmens suspense kun er et mål i en højere sags tjeneste. Dét paradoks får Parker aldrig løst.

Mindre udflydende bliver filmen ikke af, at Kevin Spaceys karakteristisk flegmatiske spillestil denne gang kammer over i en næsten gelé-agtig manér. Gelé kan man dog i det mindste sætte i bevægelse i modsætning til Kate Winslet, der aldrig får andet end en fastlåst kliché ud af den kønne, ambitiøse og benhårde, og dog alligevel i sidste ende så empatiske, journalistinde Bitsey. Blandt sine mange succeser har Parker også måttet notere enkelte fiaskoer. Men det er vist første gang, et Parker-flop må tilskrives vankelmod.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu