Filmen begynder med billeder af et lokum. Det ser ikke godt ud. Det er nogenlunde tilstoppet. En lokumsrenser er på stedet. Han spilles af Ole Thestrup, og måden, han griber svineriet an på, er lige på og hårdt. Ud med lortet. Vi befinder os i København, i Nordvestkvarteret. Lejligheden med lokummet bebos af de tre unge tabertyper Slim, Slam og Slum (Thure Lindhardt, Simon Jul Jørgensen og Tommy Bredsted), der stort set får tiden til at gå med at høre hip hop-musik, ryge hash og spille Play Station. Om denne umulige og udkoksede trio - åndeligt beslægtet med den infantile amerikanske kulttegneserieduo Beavis & Butthead - handler Jorge og Marcelino Ballarins debutfilm 'Slim Slam Slum' (baseret på tegneserien af samme navn). Det vil sige: handler og handler. For når det kommer til stykket, er der, for at sige det pænt, noget meget skitseagtigt over brødrene Ballarins udspil. Det gælder sådan set ikke mængden af gode idéer. Der er en del. Men de forsvinder desværre i mængden af halvdårlige og dårlige. Det samme kan man sige om energien. Gåpåmodet i 'Slim Slam Slum' er hæsblæsende. Men alt for ofte står kun et sjusket og jappet resultat tilbage. Derfor er det svært at fatte interesse for personerne og deres alt for spinkle historie. Men der sker det, at Slim, Slam og Slum får en god idé om et tegneserieprojekt på internettet og kommer ind i varmen hos den klamme pengedreng Dahlgård (Mads M. Nielsen). Hvilket samtidig betyder, at de tre ungersvende kan gøre sig håb om at nedlægge de tre duller Dit, Dat og Dut (Gry Bay, Tina Kissow og Rebecca Egekvist). Længere er den ikke. Det er alt for lidt. Det er alt for langt (en god halv time havde været passende). For trods sine skæve indfald og sin ubehøvlede charme, der får en film som 'Let's Get Lost' til at minde om 'Borte med blæsten', er 'Slim Slam Slum' teknisk set alt for amatøragtig. Hvilket vil sige, at der foran kameraet ageres usikkert og ubehjælpsomt, og at personinstruktionen i bedste fald er famlende. Denne karakter af rodebutik i fuld firspring undslipper filmen aldrig. Der er noget i vejen. Det er en sag for Ole Thestrup. På den igen, drenge.