Bolden er rund, og den ruller skiftevis lystigt og ret anstrengt i Barry Skolnicks ferme og overfladiske film om fodbold og fængsler, 'Mean Machine'. Filmen er en slags genindspilning af 'The Longest Yard' (fra 1974 og med Burt Reynolds i hovedrollen), blot er handlingen flyttet fra USA til England. Her møder vi straks filmens altdominerende hovedperson, den tidligere fodboldstjerne Danny Meehan (Vinnie Jones), som bærer øgenavnet 'Mean Machine'. Vi ser ham blive anholdt for spirituskørsel, og da han samtidig lader næverne tale mod betjentene, får han tre års fængsel. Nu er Meehans nedtur og ydmygelse komplet. For de barske fanger i det ubarmhjertig fængselsmiljø husker navnlig Meehan for én ting, nemlig at han på berømmelsens tinde blev mistænkt for at være bestukket til at sørge for et bestemt resultat af en landskamp. Billedet er klart. Fangerne, som på et tidspunkt har set op til idolet Meehan, får nu på nærmest hold mulighed for at nedgøre eksstjernen. Og handlingsforløbet er forudsigeligt. Meehan tildeles en uventet chance for at genvinde både sin stolthed og sine medfangers næsegruse respekt og beundring. Chancen opstår, da Meehan efter en håndfuld indviklede manøvrer sættes til at træne et fodboldhold af fanger, der skal spille en kamp mod et hold af fængslets fangevogtere. Og her ved Barry Skolnick desværre ikke rigtig, om han skal vælge dramaet eller komedien som filmens grundform. Men som drama er 'Mean Machine' under alle omstændigheder alt for mangelfund i skildringen af både personer og en eventuel interessant konflikt. Lidt bedre går det, hvis man vælger at anskue produktet som en komedie. Selvom den i givet fald hakker en del i det og konstant vælger det grovkornede frem for det mere spidsfindige eller antydede. En ensidighed, der ganske nøje går igen i Vinnie Jones' præstation i hovedrollen. Han ser rigtig ud i ansigtet og har den korrekte udstråling, men figuren ejer ikke et mindstemål af nuancer eller indre spændinger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























