Med 'From Hell' har de unge amerikanske brødre Allen og Albert Hughes lavet en film om den famøse og berygtede Jack The Ripper, der i 1888 stod bag mindst fem bestialske kvindemord i London, men hvis identitet aldrig blev afsløret. Men at Hughes-brødrene ikke i første række er gået efter at bringe nye opsigtsvækkende afsløringsteorier til torvs, dokumenteres allerede af de indledende billeder i deres film. Her bringes et citat fra et af de breve, Jack The Ripper i perioden med mordene sendte til Londons aviser. Her skrev han bl.a., at man en dag ville indse, at han indvarslede det 20. århundrede. Det er dette, efterforskningens leder, politiinspektør Fred Abberline (Johnny Depp), er inde på, når han til omgivelsernes store undren konstaterer, at denne Jack The Ripper ikke blot myrder løs blandt tilfældige kvinder, men slår ihjel efter et mønster. Han udfører et ritual - specielt når han i forbindelse med drabene parterer ligene med stor kirurgisk indsigt og præcision. Han er kriminalhistoriens første veldefinerede seriemorder og dermed samtidig forud for sin tid. Hans ligesindede er i 1888 endnu blot på trapperne, men de skal ganske rigtigt føre sig stærkt frem i mediebilledet i det 20. århundrede med deres både blodige og udspekulerede serier af rituelle drab. Det er derfor ret afgørende, at man ikke ser 'From Hell' som en mere traditionel og spændingsfyldt kriminalfilm, der pirrer og lokker med afsløringen af en sensationel kriminalgåde. Ganske vist har filmen et interessant bud på Jack The Rippers identitet, men tyngdepunktet ligger klart et andet sted. Det ligger dels i skildringen af Abberline - hans personlighed og verdensbillede. Dels i en gennemført og udsøgt anvendelse af de visuelle, stilistiske og stemningsmæssige virkemidler. 'From Hell' er en film, der som gennemkomponeret billedfortælling hænger sammen og går op i en højere enhed. Allen og Albert Hughes har genskabt datidens fattige og lurvede Whitechapel-bydel, hvor Jack The Ripper opsøgte sine prostituerede ofre, med en på én gang meget stilsikker og sanselig gennemslagskraft. Her formidler det overlegne samspil af atmosfærer, farver og klipning en fornemmelse af, at virkelighedsskildringen er sært fortegnet - på samme tid raffineret og grovkornet. Men det er netop en skildring, som helt er på bølgelængde med portrættet af den ensomme og gådefulde politiinspektør Abberline. Det er straks fra handlingens begyndelse klart, at denne inspektør er en drømmer, en eskapist. Han søger rusen og synerne i et misbrug af opium og absint, og for disse vege, indadvendte og sværmeriske karaktertræk har Johnny Depp den helt selvfølgelige udstråling og koncentration. Men samtidig er det lige så væsentligt, at Abberline har en moderne, en fremsynet facet i sin personlighed. Han er, som Sherlock Holmes, både den forfinede æstet og den skarpsindige logiker, og først og fremmest ligger der i hans visioner en sandhedstrang, som indebærer et opgør med hans forstokkede og chauvinistiske samtid - hans overordnedes og hele overklassens primitive jødehetz og samvittighedsløse sociale selvhævdelse. Til dette sidste er der måske knap så meget pondus i Johnny Depps centrale figur, hvilket netop betyder, at historiens element af samfundsmæssigt opbrud og nyorientering efterlader et noget halvhjertet indtryk. På tilsvarende vis lykkes det heller ikke helt for Hughes-brødrene at forsøge at inddrage den tragiske personlige baggrund for Abberlines tungsindige utilnærmelighed eller sandsynliggøre hans tøvende kærlighedsaffære med den prostituerede Mary Kelly (Heather Graham). Begge dele virker for påklistret, for uudviklet. Men tilbage står stadig, at 'From Hell' overbeviser som fascinerende filmisk komposition - suggestiv som billedstrøm og som montage. Jack The Ripper kom efter eget udsagn »fra helvede«. Denne film om ham kommer dog hverken fra graven eller fra fortiden. Den udspringer meget passende af noget meget mere velkendt og nærliggende. Af billedets grænseoverskridende appel. Af trangen efter at se og blive set. Er der en seriemorder til stede?