'Crazy' hedder en delvis selvbiografisk tysk ungdomsroman skrevet i 1999 af den på det tidspunkt kun 17-årige spastisk handicappede Benjamin Lebert. Teenageren Benjamin 'Benni' med den visne arm er rådden til matematik. For at komme videre i systemet sender hans far ham til den sydtyske kostskole Neuseelen. Det er femte gang, han på grund af den drilske matematik skal prøve at være ny dreng i klassen. Men lige meget hjælper det. Ligninger med to ubekendte er ham helt igennem uforståelige. Som så mange andre drenge i den alder er Benni ikke så lidt mere interesseret i pigers mystik end i matematisk logik. Det med piger er i sig selv ikke nemt, og nemmere er det ikke, hvis man, som Benni insisterer på at omtale sig selv, er krøbling. Det viser sig imidlertid snart, at hans nye kammerater blandt outsiderne på kostskolen hver især har deres at slås med. Man behøver ikke være fysisk krøbling for at have et handicap. Neuseelen er en dyr skole, men økonomisk rige forældre kan godt være følelsesmæssigt fattige forsørgere. Sammen med den højspændte Janosch, den kuglerunde Kugli og den nærmest katatonisk tavse Troy fremstår blonde Bennis handicap ikke som så voldsomt endda. Bevares, hans ene hånd er vissen og han halter, men for resten af pengene ser han sød ud. Så måske er Hustler-magasinets sædplettede og glittede gudinder ikke de eneste kvindebilleder inden for rækkevidde. De jævnaldrende tyske skolepiger Malen og Marie er dejlige, virkelige og kan hænde ikke engang uopnåelige. 'Crazy' er en udviklingshistorie med ungdomsfilmens klassiske klimaks - det første knald - som sit dramatiske omdrejningspunkt. Den vitale og bevægende ungdomsroman blev en kæmpesucces, der også herhjemme fik anmelderne til at grave dybt i posen med fornemme sammenligninger. Filmatiseringen blev lagt i hænderne på Hans-Christian Schmid, og også som film blev 'Crazy' en succes af de store i Tyskland. Schmid har leveret en film, som på mange måder er trofast over for sit forlæg. Det er blevet en ungdomsfilm, som omhyggeligt sørger for at placere det spastiske handicap som en biting. Handicappet er en hurdle, ikke en skæbne. Ikke crazy nok 'Crazy' er en film om helt unge drenge og piger, der ryger og drikker og drømmer i opposition til et restriktivt skolesystem. En film om en gruppe helt unge og deres frihedslængsel, om deres drømme om sex og ømhed. Om rastløsheden på tærsklen til det virkelige liv. Om den forvirrende blanding af appetit og tøven, når drenge prøvende stikker lemmet ud af puppen og nærmer sig, hvad der på én og samme tid ligner et velsignet party og en forbandet ungdom. Det er en solid, men også mere funktionel end inspireret filmatisering. Der er udarbejdet undervisningsmateriale til filmen og bl.a. en lang sekvens om seksualundervisning gør, at filmen da også ganske rigtigt er brugbar som et velspillet udgangspunkt for en diskussion blandt unge. Men set med mere filmkritisk optik må man konstatere, at det har knebet for Hans-Christian Schmid at indfange den nerve, der giver Leberts bog dens særlige liv og drive. Den puls som netop kommer til udtryk i titlen 'Crazy'. Schmids filmatisering har slet ikke i høj nok grad fået indfanget og brugt det på én gang hovedrystende og entusiastiske 'crazy', der betyder noget i retning af, at tilværelsen da bare er for vild. 'Crazy' er et sobert bud på en realistisk ungdomsfilm, der ligger lige langt fra en amerikansk underlivskomedie som 'American Pie' og en pæredansk som 'Anja & Viktor'. Men sammenlignet med den svenske nyklassiker Lukas Moodysons 'Fucking Åmål' er denne tyske ungdomsfilm blevet mere tam end 'Crazy'.