»Oh Honey, what I couldn't do / with a little money and you« synger Hal Kemp under indledningen til 'Small Time Crooks'. Imens bliver proletarparret Ray og Frenchy kørt i stilling til en meget moralsk og morsom fortælling om, hvad der kan ske, når småfolks drømme om den store gevinst pludselig går i opfyldelse. Rendyrket komedie Det er Woody Allens mest rendyrkede komedie i mange, mange år. Med den lille mands berømte snakketøj i en absolut hovedrolle går der faktisk en lige linje tilbage til dengang, Woody Allen ernærede sig som stand-upkomiker i The Catskills. Frenchy Fox (Tracey Ullman) var under tilnavnet 'The Topless Wonder' en kendt stripper fra New Jersey. Ray (Woody) en mislykket småforbryder, der ikke fattede sarkasmen, når hans medfanger i fængslet kaldte ham 'The Brain'. Men nu har Ray en skudsikker plan. Han og hans bande af fumletumlere vil grave en tunnel og røve en bank, mens Frenchy som skalkekjul skal sælge hjemmebagte småkager. Lidt for lækker Professor Higgins Planen om at blive rige i en fart lykkes faktisk. Men kun fordi Frenchys cookies bliver en kanonsucces. Snart er Ray og Frenchy rige som hr. og fru Krøsus. Men det er ikke kun lykken. Frenchy drømmer om at matche den nyvundne sociale status med tilsvarende kulturel fernis. Til det formål hyrer hun den lidt for lækre kunstkender David (Hugh Grant) som sin private dr. Higgins. Snart glider Frenchy og Ray fra hinanden. Rays opfattelse af det perfekte liv er nemlig nøjagtig den samme som før: en baseballkamp, 'The Treasure of the Sierra Madre' i sort-hvid på tv indtaget med en øl og en portion spaghetti med kødboller. Med 'Pygmalion' og 'Konen i muddergrøften' som moralsk ramme fortælles en historie, der samtidig er en munter parodi på den amerikanske drøm om succes. Uprætentiøs lille fætter Stratenrøverhistorien 'Small Time Crooks' er en af Allens mindst prætentiøse film nogensinde. En sjov lille fætter med en høj scoringsprocent i disciplinen kvikke replikker. Helt vidunderlig er Elaine May i en birolle som den elskelige og småtbegavede kusine May. Men skal man fortolke 'Small Time Crooks' som andet og mere end et uforpligtende frikvarter, kan man hævde, at Allen med sin giftige parodi på de kulturelle og de dannede, fortsætter sin filmiske linje fra 1990erne og indirekte lægger yderligere luft til sine egne tidligere bergmanske ambitioner. Jeg er bare en sjov lille fyr med briller, synes han at sige. Og det er lige præcis, hvad han er i 'Small Time Crooks'.