Det er med en egen smittende energi og fortælleglæde, instruktøren Baltasar Kormakur fyrer denne sørgmuntre beretning om vild og valen islandsk ungdom af. Barn af tiden Filmens titel, '101 Reykjavik', er identisk med et postnummer, og brugen af det afspejler den kendsgerning, at filmens hovedperson - den unge Hlynur (Hilmir Snær Gudnason), der bor hjemme hos sin enlige mor - kun nødtvunget bevæger sig uden for den islandske hovedstads beskyttende cirkler. Dermed er Hlynur et typisk barn af sin tid. Ikke blot i et islandsk perspektiv, men også i en større international sammenhæng. Hlynur er paradoksalt nok et sandt produkt af globalisering, informationssamfund og medievirkelighed. Et ungt menneske, der har set det hele - bl.a. en masse muntre udgaver af dyreporno - på video eller tv, men som aldrig har fundet et fast ståsted i tilværelsen. Hlynur ved alt, hvad der er værd at vide, men aner ikke, hvad han skal bruge det til. Han er desillusioneret og ironisk, aflurende og ansvarsløs. Han er en af den moderne tilværelses typiske antihelte, og hans type og generation er i tidens populærkultur for første gang indvarslet i den amerikanske grungerock, med især Kurt Cobain og Nirvana som fælles reference. Stakkels Hlynur Men i valget mellem den rene forbitrelse og en mere galgenhumoristisk tilgang i beskrivelsen af Hlynur og hans verdensbillede vælger Baltasar Kormakur befriende nok sidstnævnte. Og rammer ofte plet. Dermed er der ingen tvivl om, at '101 Reykjavik' i mange og lange passager er en meget morsom, slagfærdig og medrivende film. Stakkels Hlynur. Han bor altså hjemme hos sin mor og møder kun sjældent sin forsumpede far. Men når Hlynur ikke lige ser tv eller onanerer under dynen, går han meget i byen med vennerne. De drikker og boller til den store guldmedalje og i én stor forvirring. Det er lige så udsigtsløst, som det er hæmningsløst. Har man mon ikke set og oplevet det hele et eller andet sted før? Men midt i disse mange kvikke, fyndige og kontant klippede lynskud fra Hlynur og vennernes rastløse, desperat feststemte dagdrivertilværelse, hvis stemninger Kormakur ofte toner med et lakonisk strejf af Aki Kaurismäki, kommer der dog efterhånden også mere dybde i fortællingen. Skæbnesvanger skikkelse Det sker, da moderens spanske veninde, danseinstruktøren Lola (Victoria Abril), flytter ind i det lille hjem, så både mor og søn får noget at se til. Den smukke, spontane og forførende Lola viser sig nemlig at være en skæbnesvanger skikkelse. Hvilket ikke betyder, at '101 Reykjavik' bliver en tragedie, men måske nok mere tragikomisk. For hvad sker der mon, når Hlynur, der for første gang er ramt på sine følelser, har været i seng med Lola og nu opdager, at den spanske gæst plejer et lesbisk forhold til hans mor? Og hvad sker der mon videre, når Lola opdager, at hun er gravid, og at unge Hlynur måske er faderen? Spørgsmål af denne art kan nok drive selv den bedste mand til vanvid. Det er dog stadig en mere småskæv og sortrandet humor, der præger Kormakurs fortsatte skildring af trængslerne for Hlynur, mor og Lola. For hele filmen er heldigvis skabt på et overskud, man ikke kan ignorere. Her indgår det sprælske og forfriskende en fin balance med den aldrig helt urealistiske samfundsmæssige pessimisme. '101 Reykjavik' er absolut værd at opsøge.