'Livstegn' lanceres som en intelligent thriller. Hvad der er specielt intelligent er imidlertid ikke sådan lige til at få øje på. Med mindre det da er en omskrivning af den kendsgerning, at det er en action-film, hvor der det meste af tiden bliver snakket mere end der bliver skudt. Den nye filmhero Russell Crowe spiller kidnapnings-eksperten Terry Thorne. En tidligere SAS-soldat, der er specialist i de mange kidnapningsaffærer, som efterhånden er blevet hverdagskost i mange tredie verdens lande, hvor der er uro, dyb fattigdom og guerillabevægelser. I 'Livstegn' bliver Thorne i huj og hast kaldt til det fiktive latinamerikanske land Tecala, der sådan ca. må grænse op til Colombia. Her er den amerikanske ingeniør Peter Bowman blevet bortført af en oprørsbevægelse, der reelt har droppet alle politiske programmer til fordel for den mere lukrative narkohandel. Den stakkels Bowmans situation bliver drastisk forværret, da hans firma bliver opkøbt af et endnu større firma og Bowman bliver droppet uden så meget som en forsikring. Kidnapperne tror, de har en guldfugl, men Bowmans familie har nu kun hvad de selv kan stampe op. Ikke desto mindre indleder Thorne via kortbølgeradio forhandlinger med kidnapperne. Bowmans tapre kone Alice (Meg Ryan) har rørt noget i hans hårde soldaterhjerte. Den tekniske side af plottet er spændende nok. Hvordan gennemfører disse hårde negle og durkdrevne forhandlere en sådan makaber og diskret studehandel? Heri ligger filmens interessante kerne, der med bortførelsen af de to danskere i Bangladesh jo er sørgeligt aktuel. Men desværre er der meget andet Taylor Hackford ikke har fået til at falde i hak i sin film. Fortællingen skifter frem og tilbage mellem to spor. Ude i bjergene og junglen bliver Bowman brutalt behandlet. Tilbage i hovedstaden forhandler Terry og Alice i blinde samtidig med, at de går rundt og får et godt øje til hinanden. Hackford har overraskende svært ved at få skabt dynamik mellem de to parallelle spor. Samtidig er filmen så lang, at det er lige før man føler sig taget som gidsel. Forsøgene på at udstyre figurerne med menneskelige konflikter og forhistorier forbliver meget konstruerede. Alice og Peter Bowman har ægteskabelige problemer. Terry har forsømt sin søn. Peter er en amerikansk idealist blandt kapitalistiske ulve. Men lige meget hjælper det. Forsøgene på at gøre figurerne menneskeligt vedkommende lykkes ikke. Meg Ryan er spag og tårevædet i en tynd og forudsigelig præstation, hvor Crowe trods alt svinger mellem hundeøjne og maskulin råstyrke. Der er dog langt til præstationer som dem Crowe leverede i 'L. A. Confidential' og 'The Insider'. Man må ikke håbe han lader sig friste af alt for mange af de muskelsvulmende action-roller, der efter 'Gladiator' med garanti må ligge i stakke på hans bord. Det er han for god en skuespiller til. Hvilket man ikke rigtig får lejlighed til at konstatere i 'Livstegn', der er et eksempel på en potentielt spændende film om et interessant emne, der for længe ælter rundt i handlingens mudder og kløjs i sine alt for gennemskuelige forsøg på at opdyrke sympati for sine hovedpersoner. Spændende bliver 'Livstegn' kun i glimt.